Modric mod nye bedrifter

Modric twittermånedensspiller

Denne august er det tiårs jubilæum for købet af Luka Modric, der blev José Mourinhos sidste som Real Madrid-træner tilbage i 2012. Dengang betalte man 35 millioner euro for kroaten, der siden har slået sit navn fast som en af klubhistoriens bedste spillere. Om lidt over en måned fylder han 37 år gammel, men han præsterer fortsat på højt niveau, og i den kommende sæson kan han tage endnu flere flotte skridt op ad klubbens historiske lister.

Først og fremmest er der trofæerne. Real Madrid konkurrerer om hele seks af slagsen i den kommende sæson, og Modric står i øjeblikket på 20 vundne trofæer med Real Madrid. Han overhaler næppe den to år yngre Karim Benzema, der står på 22, men der er god mulighed for, at han kan nærme sig den øjeblikkelige rekord på 25, som Marcelo sidder på.

I slutningen af sidste sæson klemte Modric sig desuden ind i top-20 over spillere med flest kampe for Real Madrid. Med 435 spillede kampe overhalede han lige netop Ignacio Zoco på 434, og hvis Modric fortsætter mønsteret fra sæsonerne hidtil, kommer han til at overhale flere store navne i den kommende sæson. De kommende navne på listen er Cristiano Ronaldo med 438 kampe, Paco Buyo (454), Emilio Butragueño (463) og Amancio (471). Det kræver altså blot 37 kampe til Modric, hvis han skal overhale dem alle. I den forgangne sæson spillede han 45 kampe, og i blot én af sæsonerne hidtil i Real Madrid har han ikke rundet mindst 40 kampe.

Modric er desuden stærkt på vej til at runde et par flotte, skarpe hjørner. Han er seks kampe fra at runde 300 LaLiga-kampe og blot to sejre fra at vinde 200 kampe i ligaen. Han er 13 sejre fra at have vundet 300 kampe generelt med Real Madrid og blot én kamp i Champions League fra at komme med i klubben over spillere med 100 kampe i den største europæiske klubturnering iført Real Madrid-trøjen.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.