Karim Benzema modtog topscorer-pris

Karim Benzema modtog i denne uge præmien for at blive Pichichi (topscorer, red.) i LaLiga i forgangne sæson.

Den franske angriber scorede 27 mål i 32 kampe og var dermed stærkt medvirkende til at sikre Real Madrid et suverænt mesterskab.

Det var naturligvis en stolt Karim Benzema, der modtog trofæet og efterfølgende sagde dette:

- Alfredo di Stéfano lærte mig altid at tro på min drøm og nyde hvert øjeblik i Real Madrid. Det er det, jeg altid gør og jeg føler mig godt tilpas. Jeg har været så heldig at spille på det bedste hold iv erden. Jeg føler mig stolt af mit arbejde og i år bliver det svært, men vi har store forventninger og vil forsøge at gøre endnu mere end sidste år. Det vigtigste er at være på banen og at folk nyder det.

Senere i år modtager Karim Benzema også Guldbolden og rygterne går allerede på, at det bliver den største margin i historien ned til nr. 2.

Seneste artikler...