Stor parkeringskælder under opførelse
Det nye Estadio Bernabéu får også en kæmpestor parkeringskælder med plads til omkring 2000 biler.
Det er en del af projektet, som først i slutningen af 2021 så dagens lys og den bliver opdelt i to sektioner. Den ene bliver i fire etager og kommer til at ligge mellem Estadio Santiago Bernabéu og Paseo de la Castellana med plads til 1229 pladser, mens den anden ligger under Calle Padre Damían og får plads til 617 biler.
Administrationen af de knap 2000 parkeringspladser skal sælges til et privat firma, som har ejerskab i de kommende 40 år og til gengæld får Madrids bystyre indført en klausul som sikrer, at firmaet opfører en tunnel, som skal gå fra Calle Padre Damían og til den parkeringsplads, som i dag findes ved stadion ud til Paseo de la Castellana og som skal udbygges også. Prisen for dette ventes at løbe op i 13 millioner €.
Der er endnu ikke sat navn på det private firma, fordi det skal i udbud, men Real Madrid nævnes som kraftig favorit til at vinde det og det vil give en årlig netto-indtægt på 8 millioner €.