Cadena SER: Real Madrid planlægger køb af dyrt trekløver
Ifølge spanske El Larguera på Cadena SER forbereder Real Madrid allerede nu et større transfer-kup til sommer, som skal sende tre højt profilerede spillere til den spanske hovedstad.
Det drejer sig om Sergio El Kun Agüero, Ilkay Gündogan og Alberto Moreno, altså en spiller til hver kæde.
Den argentinske angriber, El Kun, har været et transfermål gennem flere sæsoner – i hvert fald på rygtebørsen – og det bliver han igen til sommer, hvor man vil forsøge at overbevise Manuel Pellegrini om at lade ham skifte.
Ilkay Gündogan har man angiveligt lavet en forkøbs-aftale med Dortmund om og prisen menes at være 20 millioner €, samt at Dortmund overtager alle rettigheder på Nuri Sahin.
Endelig er der Sevillas unge back-talent, Alberto Moreno, som ses som en direkte afløser for Fabio Coentrao, som formentlig skifter til sommer, hvis ikke man når til enighed med en klub i januar måneds transfer-vindue.
