Benzema scorede mål nr. 100

Karim Benzema spillede ikke nogen stor kamp i går mod Betis, men det rakte alligevel til en scoring, da han kort inden pausefløjtet udnyttede Modric´ fine aflevering til at sende bolden i nettet.

 

Dermed er den franske angriber oppe på 100 scoringer for Real Madrid, siden han kom til klubben i 2009 og det er sket i 210 officielle kampe.

 

Benzema scorede 9 mål i sin første sæson for Real Madrid, hvilket året efter blev øget til 26 mål. Hans personlige rekord kom i Real Madrids fantastiske sæson i 2011/12, hvor han scorede 32 mål. I sidste sæson blev det blot til 20 mål og i denne sæson er han nu oppe på 13 mål i 27 kampe.

Seneste artikler...