Real Madrid scorer flere mål under Ancelotti

ancelotti vs almeria

Real Madrid har måttet undvære sidste sæsons topscorer, Ballon d’Or-vinderen Karim Benzema, i store dele af sæsonen hidtil, men det har endnu ikke gået ud over holdets målscoringsfrekvens generelt.

Real Madrid har nemlig scoret 50 mål i løbet af de første 21 officielle kampe, og det én flere end i sidste sæson efter samme antal kampe.

Generelt har ansættelsen af Carlo Ancelotti betydet, at Real Madrid har scoret væsentligt flere mål end årene forinden. Eksempelvis præsterede man i Zinedine Zidanes sidste sæson som cheftræner i 2020/21 blot at score 38 mål efter samme antal kampe – altså under to mål per kamp. Det har man kun én gang gjort dårligere i de seneste år, nemlig i den pauvre 2018/19-sæson, hvor man endda gennemgik en periode på 481 minutters spil uden at score, hvilket er den næstværste i klubbens historie.

Denne ærgerlige tid er heldigvis fortid under Ancelotti, og i denne sæson har man formået at erstatte Benzemas mål med scoringer fra især Vinícius, Rodrygo og Fede Valverde

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce