Flyvende Arribas bliver hos Castilla til sommer

ARRIBASThumb

Castilla-juvelen Sergio Arribas er forrygende kørende igen i denne sæson for Real Madrids andethold. Hans otte mål og to assists på 13 kampe har haft afgørende betydning for, at Castilla i øjeblikket ligger nummer tre i den tredjebedste spanske række og dermed ligger til at skulle kæmpe med om oprykning.

Det betyder naturligvis, at Arribas tiltrækker sig opmærksomhed fra større klubber, herunder venskabsklubberne Real Valladolid og Getafe fra LaLiga, men ifølge DefensaCentral overvejer Real Madrid ikke at sende Arribas på leje andetsteds til januar.

Tværtimod er planen, at den 21-årige spanier spiller sæsonen færdig hos Castilla og forhåbentlig hjælper til med at få rykket holdet op i den næstbedste spanske række. Dernæst skal han deltage i Real Madrids optaktssæson til sommer, hvor han får chancen for at vise sig frem, hvorefter man tager en beslutning om, hvorvidt han skal udlejes eller få chancen på førsteholdet.

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce