Real Madrid tæt på ny rekord

Real Madrid er tæt på at slå sin egen rekord med flest kampe uden at indkassere mål.

Den hidtidige rekord lyder på syv kampe og blev sat tilbage i sæsonen 1994/95 og den rekord bliver udlignet, hvis det lykkes Real Madrid og Diego López at holde buret rent i weekendens kamp mod Granada.

Herefter vil det igen være Iker Casillas´ tur til at holde buret rent, når Espanyol kommer på besøg til returkampen i Copa del Rey.

At forsvaret også bærer en stor del af æren for de mange kampe uden at indkassere mål, ses af statistikken for modstandernes afslutninger, hvor man i de sidste seks kampe kun har ladet modstanderne afslutte 10 gange.

Seneste artikler...