Aurélien Tchouaméni undskylder fejltrin

TCHOUAMENI AV38676Thumb

Mens Real Madrid i går spillede vigtig Copa del Rey-kamp mod Villarreal, hyggede Aurélien Tchouaméni sig i Paris til NBA-kampen mellem Pistons og Bulls.

Det er naturligvis faldet mange for brystet, at den skadede midtbanestjerne er rejst til hjemlandet i en vigtig periode, angiveligt uden at have fået klubbens tilladelse.

Det beklager Tchouaméni da også nu i et Twitter-opslag, hvor han skriver følgende:
- Jeg undskylder over for min klub, trænerstaben, mine holdkammerater og Real Madrid-tilhængerne, at jeg var til stede ved et arrangement, mens vi spillede en vigtig Copa del Rey-kamp. Jeg var hele tiden opmærksom på, hvordan det gik i Villarreal, men jeg gjorde ikke det rigtige. Jeg beklager meget.

Aurélien Tchouaméni missede hele den spanske Super Cup og han er også ude i søndagens svære udekamp mod Ath. Bilbao.

 
 
 
Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce