Truppen imod Athletic Bilbao, LaLiga, 18. spillerunde
Carlo Ancelotti udtog i går sin kamptrup til kampen i aften imod Athletic Bilbao, og den er fortsat præget af en del fravær.
Således må man i forsvaret stadig undvære Dani Carvajal, Lucas Vázquez og David Alaba. Derudover er Aurélien Tchouaméni stadig ikke blevet klar, mens Eden Hazard har formået at pådrage sig en skade på trods af sin minimale spilletid.
Luka Modric er til gengæld tilbage i truppen efter sin pause i Copa del Rey. Der er ikke blevet plads til nogle markspillere fra Castilla.
Truppen imod Athletic Bilbao:
Målmænd: Courtois, Lunin og López.
Forsvar: Militão, Vallejo, Nacho, Odriozola, Rüdiger og Mendy.
Midtbane: Kroos, Modrić, Camavinga, Valverde og Ceballos.
Angreb: Benzema, Asensio, Vinícius, Rodrygo og Mariano.