Optakt: Athletic Bilbao – Real Madrid, LaLiga, 18. spillerunde

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid er inde i en svær periode med mange kampe på kort tid imod gode hold, og aftenens udebanekamp imod Athletic Bilbao er ingen undtagelse. Senest Real Madrid var i aktion i LaLiga, tabte man på en anden svær udebane, da Villarreal blev for stor en mundfuld, og i dag er der risiko for, at Barcelona lægger sig seks point i spidsen, hvis man taber igen.

Der er således lagt op til en vigtig kamp for Ancelottis mandskab, og den bliver spillet på Athletics hjemmebane San Mamés, der er kendt for at være et svært sted at komme som udehold. Lige netop Real Madrid har dog haft held med den disciplin i de senere år. Således har Real Madrid vundet otte af de seneste tolv kampe på Athletics hjemmebane og blot tabt en enkelt. Det plejer dog samtidig at være nogle tætte kampe, og de seneste seks gange, der er blevet fundet en vinder, har det blot været med ét måls forskel.

Overordnet set har Athletic haft en god sæson under Ernesto Valverde, og de indtager i øjeblikket syvendepladsen med Champions League-bold endnu inden for rækkevidde. Ligesom Real Madrid er de dog for tiden ikke inde i en god periode. I deres seneste ligakamp tabte de baskerderbyet til Real Sociedad, og af de seneste fem kampe har de blot vundet en enkelt.

Real Madrid skal dog stadig tage sig i akt for de hurtige Williams-brødre samt topscorer Álex Berenguer, men i den anden ende af banen har Athletic ligesom Real Madrid problemer i forsvaret. Real Madrid er uden reel højreback, idét Carvajal og Vázquez er ude, mens Odriozola næppe får chancen, ligesom man også må klare sig uden Alaba. Athletic må undvære to stærke centerbacks i form af den skadede Íñigo Martínez og karantæneramte Yeray Álvarez, og det kan åbne for muligheder for begges holds offensivspillere.

Selvom Real Madrid tabte sidst i LaLiga, går man dog ind til kampen med et rygstød efter remontada’en imod Villarreal torsdag aften, hvor man vendte 0-2 til 3-2 og gik videre til kvartfinalerne i Copa del Rey. Benzema spillede ingen god kamp, Modric blev sparet, og Kroos blev skiftet ud. Det var altså ikke den gamle garde, der drev Real Madrid fremad, men i stedet var det en flot spillende Camavinga, flotte indhop fra Ceballos og Asensio samt lækkerier fra Vinícius på afgørende tidspunkter, der skabte miraklet. Det skal derfor blev spændende at se, hvordan Ancelotti lægger brikkerne i aften, for det klædte holdet med den energi, som de yngre kræfter tydeligt bidrog med.

Et bud herfra er, at Ancelotti giver Valverde en pause, efter uruguayaneren alligevel har været langt fra sit niveau tidligere på sæsonen, mens Asensio kan få chancen, idét heller ikke Rodrygo imponerede imod Villarreal. Camavinga må have spillet sig til et genvalg, og efter sin pause må også Modric være at finde i startelleveren. Hvis ikke tingene går Real Madrids vej, vil man således have et stort skud energi at smide på banen i anden halvleg i form af Valverde, Rodrygo og Ceballos.

Dette bliver vi alt sammen klogere på i aften. Kampen fløjtes i gang klokken 21, og her kan vi glæde os over igen at kunne se spansk fodbold i tv’et, idét den kan ses på Tv2 Sport X.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Nacho, Militão, Rüdiger, Mendy, Modric, Kroos, Camavinga, Asensio, Benzema, Vinícius

 
 
 
Log-på for at kommentere


9eren's profilbillede
9eren svaret på emne: #1 3 dage 6 timer siden
Kiwes's profilbillede
Kiwes svaret på emne: #2 3 dage 23 timer siden

DeLaRed post=157642 skrev:

Kiwes post=157639 skrev:

DeLaRed post=157633 skrev: Cama er her der og alle vejne, kæmpe performance!

​Double pivot med Tchouaméni måske? Han kan ikke spille 8'er.

​Ja, eller maaske bare som back-up for vi kaemper virkelig naar vi ikke har Tchou paa 6eren, saa kan Cama finde sig tilrette paa den plads, saa har vi den bredde vi har brug for der...Men ikke afvisende at proeve en double pivote, men saa kunne det vaere fedt at have Alaba tilbage og give ham Venstre backen saa vi kan faa begge vores back'er med frem og aktive i offensiven.

​Jeg tænker 4-2-3-1 med Valverde og Vini på kanterne og Asensio i midten. Gad jeg godt se.
I øvrigt, Nacho skal være den startende højre back indtil han spiller sig selv af. Kæft en opgradering vi har fået derude!
DeLaRed svaret på emne: #3 3 dage 23 timer siden

Kiwes post=157639 skrev:

DeLaRed post=157633 skrev: Cama er her der og alle vejne, kæmpe performance!

​Double pivot med Tchouaméni måske? Han kan ikke spille 8'er.

​Ja, eller maaske bare som back-up for vi kaemper virkelig naar vi ikke har Tchou paa 6eren, saa kan Cama finde sig tilrette paa den plads, saa har vi den bredde vi har brug for der...Men ikke afvisende at proeve en double pivote, men saa kunne det vaere fedt at have Alaba tilbage og give ham Venstre backen saa vi kan faa begge vores back'er med frem og aktive i offensiven.
Hamid8210 svaret på emne: #4 3 dage 23 timer siden
Sidste hjemmekamp var den 10 november :o
Lars1991 svaret på emne: #5 3 dage 23 timer siden
​Godt at se at vi kan vinde uden Modric og Kroos. Virkelig solid sejr uden at være prangende. Det skal der også til på svære udebaner.

Tåkrummende præstation af Vini. Dårligste kamp af ham længe. Den eneste spiller der er decideret ringe i dag.

 
Kiwes's profilbillede
Kiwes svaret på emne: #6 4 dage 4 minutter siden

DeLaRed post=157633 skrev: Cama er her der og alle vejne, kæmpe performance!

​Double pivot med Tchouaméni måske? Han kan ikke spille 8'er.
Jona svaret på emne: #7 4 dage 6 minutter siden
Av av av, hold da op Kroos.
Det er jo næsten som at se Ceballos

;-D
9eren's profilbillede
9eren svaret på emne: #8 4 dage 8 minutter siden
God assist af Rodrygo og godt forarbejde
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #9 4 dage 8 minutter siden
God sejr. Så er det Atletico i midtugen! Og Sociedad bagefter.

Bliver dejligt at se Bernabéu igen. Længe siden.
DeLaRed svaret på emne: #10 4 dage 8 minutter siden
Kroooooos! Flor kontra!
Dragam svaret på emne: #11 4 dage 13 minutter siden
Så kom svinehunden på banen...
DeLaRed svaret på emne: #12 4 dage 18 minutter siden
Cama er her der og alle vejne, kæmpe performance!
Kiwes's profilbillede
Kiwes svaret på emne: #13 4 dage 19 minutter siden

Ramos4 post=157631 skrev:

Kiwes post=157630 skrev: ​SKIFT NU UD!

​Hvem? :/

​Rodrygo for Vini og Kroos for Ceballos
 
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #14 4 dage 20 minutter siden

Kiwes post=157630 skrev: ​SKIFT NU UD!

​Hvem? :/
Kiwes's profilbillede
Kiwes svaret på emne: #15 4 dage 21 minutter siden
​SKIFT NU UD!
Kiwes's profilbillede
Kiwes svaret på emne: #16 4 dage 32 minutter siden
​Den der skal ind Asensio!
mohbar svaret på emne: #17 4 dage 36 minutter siden
​Det er helt vildt at dommerne har sp let ved at give kort til Camavinga. Det er 2 ret tynde kort i streg...
DeLaRed svaret på emne: #18 4 dage 38 minutter siden
Nachoooo! Stærkt!!!
Dragam svaret på emne: #19 4 dage 45 minutter siden
Den der løbe duel vini lige prøvede at lave... der havde han tidligere sat ham. Han ser nooooget tungere ud...
Fondo_Sur's profilbillede
Fondo_Sur svaret på emne: #20 4 dage 54 minutter siden

DeLaRed post=157623 skrev:

Fondo_Sur post=157621 skrev: Der er tre svage led i holdets opspil. Det er Rüdiger, Mendy og Camavinga. Barca pres fremtvang fejl af dem alle for to kampe siden. Hvis man kan undgå fejlene ser der rigtig fint ude - vel at mærke uden vigtige spillere som Alaba og Tchouameni.

​Synes virkelig Rudi skuffer paa den front for tiden.

​Jep, det ser desværre ikke godt ud. Lad os håbe at han bliver sikrere med bolden for han var også ved at koste os i dag. En anden løsning er også bare at losse bolden frem. 
DeLaRed svaret på emne: #21 4 dage 56 minutter siden

Fondo_Sur post=157621 skrev: Der er tre svage led i holdets opspil. Det er Rüdiger, Mendy og Camavinga. Barca pres fremtvang fejl af dem alle for to kampe siden. Hvis man kan undgå fejlene ser der rigtig fint ude - vel at mærke uden vigtige spillere som Alaba og Tchouameni.

​Synes virkelig Rudi skuffer paa den front for tiden.
DeLaRed svaret på emne: #22 4 dage 57 minutter siden

Lars1991 post=157619 skrev: ​Fin præstation af den nye trio på midten. Jeg synes stadig der mangler lidt ekstra pondus, en der kan noget ekstra. Det ser godt ud nu, fordi vi er foran 1-0 og så behøver man måske heller ikke noget ekstra. Og det er også en meget svær udekamp. Meeeen alligevel.

Ceballos har imponeret mig mest af de tre faktisk. Løber meget og dækker rum af, samt fordeler spillet fint også. Jeg synes stadig meget af Camavingas spil ofte er liiidt for tæt på at gå galt, men han er sluppet fra det indtil videre. Godt at se ham få noget mere kamperfaring, det sådan her han bliver bedre.
Valverde har egentlig været god når han har haft den, men han ligner stadig en lidt bleg udgave af efterårets Valverde. Men det bliver langsomt bedre!

​Jeg synes faktisk det har vaeret Cama der paa 6eren har leveret den bedste praestation i foerste halvej, virkelig staerk defensiv, og stort set alle beroering paa egen bane halvdel har der vaeret kontrol over, problemerne har foerst vist sig naar han er kommet over paa Bilbao's halvdel, men som 6er skal han have ros, han spiller den defensive del betydeligt bedre end Toni.
Fondo_Sur's profilbillede
Fondo_Sur svaret på emne: #23 4 dage 58 minutter siden
Der er tre svage led i holdets opspil. Det er Rüdiger, Mendy og Camavinga. Barca pres fremtvang fejl af dem alle for to kampe siden. Hvis man kan undgå fejlene ser der rigtig fint ude - vel at mærke uden vigtige spillere som Alaba og Tchouameni.
Lars1991 svaret på emne: #24 4 dage 1 time siden
​Fin præstation af den nye trio på midten. Jeg synes stadig der mangler lidt ekstra pondus, en der kan noget ekstra. Det ser godt ud nu, fordi vi er foran 1-0 og så behøver man måske heller ikke noget ekstra. Og det er også en meget svær udekamp. Meeeen alligevel.

Ceballos har imponeret mig mest af de tre faktisk. Løber meget og dækker rum af, samt fordeler spillet fint også. Jeg synes stadig meget af Camavingas spil ofte er liiidt for tæt på at gå galt, men han er sluppet fra det indtil videre. Godt at se ham få noget mere kamperfaring, det sådan her han bliver bedre.
Valverde har egentlig været god når han har haft den, men han ligner stadig en lidt bleg udgave af efterårets Valverde. Men det bliver langsomt bedre!
Fondo_Sur's profilbillede
Fondo_Sur svaret på emne: #25 4 dage 1 time siden
Ceballos spiller godt.

Ligesom Asensio og Nacho.

De skal bare spille. Længere er den ikke.

Seneste artikler...

Annonce