Álvaro følger i Raúls fodspor

Som spiller minder Álvaro Rodríguez ikke meget om den spiller, som Raúl var for Real Madrid, men der er alligevel et par bemærkelsesværdige ligheder mellem den unge uruguayaner og hans spanske cheftræner for Castilla.

Da Álvaro scorede sit første mål for førsteholdet imod Atlético Madrid i weekenden, tog hans førsteholdskarriere nemlig nogle indledende skridt, som minder meget om Raúls første tid på førsteholdet.

Raúl scorede tilbage i november 1994 sit første mål på førsteholdet som 17-årig, og ligesom Álvaro kom det i et Derbi imod Atlético Madrid. Raúl havde forinden fået sin debut på udebane imod Real Zaragoza, mens Álvaro fik sin ligadebut i forrige runde på udebane imod Osasuna.

Álvaros reelle førsteholdsdebut kom dog i starten af året, hvor han blev skiftet ind i kampen imod Cacereño i Copa del Rey, så helt ens er karrierestarten dog ikke.

Mens Álvaros opgave i øjeblikket primært er at overhale Mariano som førstereserve for Karim Benzema, slog Raúl i sin tid legendariske Emilio Butragueño endegyldigt af holdet.

Seneste artikler...

Annonce