Cristiano Ronaldo idømt tre spilledages karantæne
Cristiano Ronaldo er i dag blevet idømt tre spilledages karantæne for sin udvisning i søndagens kamp mod Ath. Bilbao.
Den portugisiske verdensstjerne får en spilledag for håndspålæggelsen af Gurpegi og de to sidste spilledage bliver givet for usportslig optræden og gestus mod kampens fjerdedommer på vej ud af banen.
De tre karantænedage skal afsones i La Liga, hvor modstanderne bliver Villarreal, Getafe og Elche.
Samtidig blev både Real Madrid og Cristiano Ronaldo idømt mindre bødestraffe.
Real Madrid har straks anket dommen og man står med en ret god sag, idet der ikke er sammenhæng mellem dommer Ayza Gámez´ indberetning og de virkelige hændelser.
