Benzema med femteflest kampe for Real Madrid i historien

Karim Benzema har ikke spillet nogen stor sæson, men franskmanden har alligevel lagt både mål og assists på, der konsekvent skubber ham længere og længere op ad Real Madrids historiske lister.

Da franskmanden sammen med resten af holdet tabte stort til Manchester City onsdag aften, indhentede han samtidig den ikoniske 70’er- og 80’er-angriber Santillana på antal kampe med 645 styks i alt. Det er nok til en femteplads med kun Sergio Ramos (671), Manolo Sanchís (710), Iker Casillas (725) og Raúl (741) foran sig.

Kampen betød samtidig, at Benzema gik forbi Raúls 132 kampe i Champions League. Med sine 133 kampe i den store europæiske klubturnering er der nu 19 kampe op til Casillas, der står på 152 kampe.

Seneste artikler...