Carvajal spillede LaLiga-kamp nummer 250

Dani Carvajal rundede i går aftes et skarpt hjørne i LaLiga-sammenhæng, idét han spillede sin kamp nummer 250 i den bedste spanske række for Real Madrid.

Det er en bedrift, som spanieren når i sin tiende sæson på førsteholdet. 167 af kampene er endt med sejr, og han har vundet det spanske mesterskab tre gange, nemlig i 2017, 2020 og 2022.

Carvajal har spillet 27 af 38 ligakampe i denne sæson, hvilket er fire færre end i de sæsoner, hvor han blev benyttet mest i ligaen. Det drejer sig om debutsæsonen 2013/14 samt mesterskabssæsonen 2019/20, hvor han spillede 31 ligakampe.

Carvajal plejer at være på banen imod de store hold i ligaen, idét de fire hold, som han har spillet flest ligakampe imod med 16 styks, er Barcelona, Atlético Madrid, Real Betis og Athletic Club.

Seneste artikler...

Annonce