Tomás Mejías udlejet til Middlesbrough
Real Madrids fjerdemålmand, Tomás Mejías, har fået lov til at forlade den spanske klub for at tage til Middlesbrough på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.
Her genforenes han med træner Aitor Karanka, der som bekendt var assistent-træner under José Mourinhos ledelse og aftalen kan forhåbentlig føre til en permanent løsning for den 25-årige målmand.
Han var allerede i januar måneds transfer-vindue tæt på at skrive kontrakt med Betis, men de valgte i stedet Antonio Adán, som også har en fortid i Real Madrid.
Tomás Mejías har været i Real Madrid i mere end et årti og blev i en lang periode regnet som et af de største målmandstalenter, men en alvorlig skade satte ham tilbage i bestræbelserne på at kæmpe sig til en fast plads i førsteholds-truppen.
