Tilbage på førstepladsen efter 22 måneder

Real Madrid overtog i går førstepladsen i Liga BBVA, da holdet selv gjorde det af med Elche i hjemmekampen, mens Barcelona storfloppede på Anoeta og blev sendt hjem med et nederlag på 3-1 til Real Sociedad.

Det er første gang i 22 måneder, at Real Madrid indtager placeringen som nr. 1, idet man ikke har haft denne plads siden mesterskabet i sæsonen 2011/12, hvilket altså vil sige, at man måtte nøjes med sekundære placeringer hele sidste sæson, samt de første 24 spillerunder i denne sæson, hvor man frem til 22. spillerunde end ikke har været toer i rækken.

Og i teorien kan førstepladsen fortsat nå at smutte i denne spillerunde, idet Atlético Madrid kan nå a points med en udesejr over Osasuna i aftenens kamp, men for at overtage førstepladsen skal Diego Simeones tropper vinde med minimum fem mål og det ligner en mere end svær opgave.

Seneste artikler...