Bellingham kåret som bedste Real Madrid-spiller i oktober

Jude Bellingham har allerede modtaget prisen som den bedste LaLiga-spiller i oktober, og englænderen har naturligvis også modtaget Mahous kåring som bedste Real Madrid-spiller i samme måned.
Bellingham scorede seks mål på de fem kampe i oktober, hvor han ud over sine fire ligamål imod Osasuna og Barcelona også scorede en enkelt imod både Napoli og Braga i Champions League.
Bellingham udtalte ved modtagelsen af prisen:
- Jeg vil gerne takke alle for denne pris igen. Jeg er meget taknemmelig for fansenes støtte, og jeg håber at vinde mange flere. Holdet er i god form. Vi var frustrerede over kampen imod Rayo efter sådan en stor sejr over Barcelona, men vi må lære fra disse slags kampe. Vi præsterede rigtig godt i Champions League efterfølgende, og nu har vi en vigtig kamp imod Valencia. Vi kommer til at nyde det og forsøge at vinde.
Bellingham vandt også prisen i både august og september.
