Real Madrid melder sig ind i kampen om Nico Williams
Ifølge spansk presse melder Real Madrid sig nu i kampen om at sikre sig den 21-årige Nico Williams i Ath. Bilbao.
Han har kontraktudløb til sommer og har foreløbig afvist at forlænge kontrakten og Real Madrid skal have stillet ham en kontrakt i udsigt, hvis han beslutter sig for at forlade baskerklubben.
Den spanske landsholdsspiller har lavet et mål og fem assists i denne sæson og han har især haft interesse fra engelske klubber, samt Barcelona, men han skal være mest indstillet på et skifte til den spanske hovedstad, hvis samarbejdet med Ath. Bilbao ophører til sommer.
