Eduardo Camavinga forlader landsholdstrup med skade
Alarmklokkerne ringer for alvor i Real Madrid, som i dag får Eduardo Camavinga retur fra den franske landsholdslejr med en knæskade.
Franskmanden pådrog sig en skade under gårsdagens træning og måtte forlade banen og i første omgang blev det hurtigt dysset ned til blot at være et mindre slag, som var helt problemfrit, men en undersøgelse hos den franske lægestab har gjort, at man nu sender ham hjem til Real Madrid, hvor han skal gennem yderligere undersøgelser.
I Real Madrid frygter man naturligvis en længerevarende skade til Eduardo Camavinga, som netop var udset til at tage over for Aurelién Tchouaméni, der også er ude med en skade i øjeblikket.
