Bellingham snupper flot klubrekord: Overgår Di Stéfano og Cristiano Ronaldo
Efter to kampe ude med en skulderskade var Jude Bellingham tilbage på banen imod Cádiz i går aftes, og nok engang kom englænderen på måltavlen, da han smadrede bolden fladt i nettet fra en spids vinkel med venstrebenet.
Det var Bellinghams 14. mål i sæsonen, og dermed skulle han kun bruge 15 kampe på at udligne sin hidtidige personlige rekord for flest mål på én sæson, som han satte i sidste sæson for Dortmund på 42 kampe.
Med sit mål i går aftes slog Bellingham også en flot rekord, som før blev delt af Cristiano Ronaldo, Alfredo Di Stéfano og Pruden Sánchez, der huserede for Real Madrid i 40’erne. Bellingham er nemlig den første til at score 14 mål på sine første 15 kampe, idét han overgår de tre spillere, der alle scorede 13 mål på samme kampantal.