Endrick og Palmeiras tæt på brasiliansk mesterskab

Endrick har fundet storspillet frem og sammen med Palmeiras er man nu tæt på det brasilianske mesterskab.

I nat dansk tid vandt Palmeiras med 4-0 over Atlético Mineiro og det var med Endrick i hovedrollen fra start. Den 17-årige angriber tog nemlig sagen i egen hånd efter to minutters spil, da han resolut hamrede bolden i mål fra kanten af straffesparksfeltet og dermed sætter han en tyk streg under, at han er inde i en rivende udvikling et halvt år før det længe ventede skifte til Real Madrid.

Det var Endricks 10. sæson-scoring og hovedparten af dem er kommet i de seneste opgør, hvor Palmeiras er vågnet op til dåd og med to runder igen ligger på førstepladsen med tre points ned til Botafogo.

Endrick blev for nylig den fjerdeyngste brasilianer i historien til at få debut på Brasiliens landshold.

Seneste artikler...

Annonce