Eder Militao tilbage på træningsbanen

Eder Militao var i går tilbage på træningsbanen i Real Madrid for at tage de første spæde skridt mod et come back.

Det er kun 100 dage siden, at den 25-årige verdensklasseforsvarer fik en alvorlig korsbåndsskade, men Militao har trænet benhårdt for at nå hertil og han har været omringet af eksperter, som dagligt har tilset ham.

Man skal dog ikke forvente at se brasilianeren i kamp i et godt stykke tid endnu. Skaden er fortsat meget alvorlig og man vil under ingen omstændigheder forcere noget, men der er dog udsigt til, at Eder Militao kan nå at få kampe i denne sæson.

Seneste artikler...