Marca: Güler kan få debut onsdag aften

Real Madrid har haft en tiltrængt julepause, hvor flere skadede spillere har fået tid til at komme sig uden at misse kampe, og dermed får Carlo Ancelotti flere brikker at rykke med til den vanligt tætpakkede januar måned.
Én af dem, der ifølge Marca er blevet klar til kamp, er unge Arda Güler, der stadig har sin debut til gode siden sit skifte til klubben i sommer. Han har døjet med skader i flere omgange, men nu meldes han altså klar til kamp, og således kan han få sine første spilleminutter onsdag aften, når Mallorca gæster Estadio Santiago Bernabéu.
Også Vinícius og Dani Carvajal meldes klar igen, mens Eduardo Camavinga ventes at være klar ugen efter.
