Real Madrid vil hente uruguayansk målmands-talent

Ifølge spansk presse er Real Madrid interesserede i at hente den 20-årige uruguayanske målmand, Randall Rodríguez, i Peñarol.

Selv om Real Madrid lige nu har både Andriy Lunin og Kepa som reserver for Thibaut Courtois, der ventes tilbage i målet til den kommende sæson, så er ingen af de nuværende to målmænd sikre på også at være i klubben i den kommende sæson.

Andriy Lunin har gjort det godt i Real Madrid-målet, hvilket har ført til øget interesse for at hente ham fra både andre spanske klubber og fra den engelske Premier League og ambitionerne kan blive så store for ukraineren, at det ikke længere vil give mening for Real Madrid at holde på ham.

Kepa er kun på en lejeaftale fra Chelsea i denne sæson og det er endnu uvist om Real Madrid vil sætte sig til forhandlingsbordet med Chelsea for at få ham på en permanent kontrakt med den 29-årige målmand.

Derfor afsøger Real Madrid markedet for potentielle målmænd og her dukker Randall Rodríguez op. Han gjorde det fremragende ved U20-VM, hvor han for alvor slog sit navn fast og han regnes for et af de helt store talenter i Uruguay.

Real Madrids plan er at lade ham indgå på Castilla-mandskabet og derfra arbejde ham ind på førsteholdet, sådan som man gjorde med hans landsmand Federico Valverde.

Seneste artikler...