Atlético anerkender Madrids kvaliteter

Miranda og Isco i infight - den slags vil vi se meget af søndag, når 'El Derbí Madrileño' afvikles.

 

Der venter et højspændt drama søndag, når Real Madrid tager bussen til den sydlige del af byen for at møde Atlético Madrid på Vicente Calderon.

For gæsterne er der tale om et stort skridt mod mesterskabet, for Atlético er det ved at være sidste udkald, hvis man vil være helt i toppen.

Forud for opgøret har stortalentet fra ’Los Colchoneros’ Koke store roser ud til Real Madrid:

- Madrid spiller virkelig godt. De var fremragende i Tyskland, men det er klart, at søndag bliver anderledes. De er stærke defensivt, og deres angreb stråler af individuel kvalitet. Vi må se, hvad vi kan gøre, men intet hold er uovervindeligt.

Koke fortæller endvidere, at han er en stor beundrer af Xabi Alonso og ser baskeren, som den vigtigste spiller på Real Madrids mandskab.

Seneste artikler...