Militão efter kontraktforlængelsen: Real Madrid er mit hjem

Logo Realmadrid 010101

Det er ved at være noget tid siden, at Éder Militão sidst var i kamp for Real Madrid, men ikke desto mindre er brasilianeren blevet udstyret med en ny kontrakt, der holder ham i klubben frem til 2028. Her følger de vigtigste nedslag fra det interview, han gav til Realmadrid TV efterfølgende.

Overordnet om forlængelsen af kontrakten sagde Militão:
- Jeg er meget glad for denne forlængelse og er stolt over at blive i verdens bedste klub. Det er uden tvivl en af de lykkeligste dage i mit liv. At være her er en fantastisk og smuk ting, at være sammen med præsidenten omgivet af 14 Champions League-trofæer. Det er en kilde til stolthed, og jeg føler mig motiveret til at blive ved med at skabe historie her. Real Madrid er en ære. Det er mit hjem. Jeg har det meget godt her sammen med mine holdkammerater, og det er her, jeg har lært mange gode ting. Det er en klub, der, siden jeg ankom, har været meget speciel for mig.

Om sin genoptræning oven på den alvorlige korsbåndsskade:
- Jeg bliver bedre hver dag, og jeg gør gradvist de ting, jeg bliver bedt om at gøre. Jeg følger lægernes og fysioterapeuternes planer. Real Madrid hjælper mig meget. Faciliteterne her og det at være sammen med alle de andre får dig til at føle dig vigtig, og det giver dig lidt liv og glæde. Der er ingen grund til at miste modet.

Militão fremhævede følgende som et særligt minde som madridista:
- Jeg vil altid huske Vinícius’ mål i Champions League-finalen, fordi det havde været en drøm for mig at spille i en Champions League-finale, siden jeg forlod Brasilien, og da Vinícius scorede, var jeg meget rørt.

Om stemningen i Real Madrids omklædningsrum:
- Det er et meget livligt omklædningsrum. Der er drilleri mellem os, og det er et omklædningsrum med en fantastisk stemning. Der er ingen dårlige følelser, kun hjertevarme mennesker, der forsøger at hjælpe hinanden. Det er et fantastisk omklædningsrum.

Seneste artikler...