Madridista

 
 

Real Madrids spillertrup med i kamp mod børnecancer

Real Madrids spillertrup er gået med i et projekt, som skal støtte kampen mod børnecancer.

 

Initiativ-tager er den spanske tyrefægter, Gonzalo Caballero, som for nylig startede projektet med navnet ”La Sonrisa de María” (Marias smil, red.). María er en 7-årig pige, som gennem fire år har kæmpet en utrættelig kamp mod børnecancer og hun fik i går lov til at møde Real Madrids spillertrup, som havde signeret en trøje til hende, som skal bortaktioneres.

Efter mødet skrev Nacho følgende på de sociale medier:

- I dag har jeg haft den glæde at lære María at kende. Jeg håber, at hendes SMIL vil nå langt og at vi kan komme nærmere en løsning i kampen mod cancer. María, du er en ægte fighter.

Gonzalo Caballero takker Real Madrid-truppen for at have deltaget:

- Tak, anfører, for at have impliceret dig på denne måde og fået Real Madrid-truppen med i projektet ved at donere en trøje med autografer til auktionen. Tak Militao, Courtois, Valverde og Raúl for jeres kærlighed. Alt sammen for vores lille ven.

Udover Real Madrid-trøjen vil også andre effekter blive solgt på auktionen, ligesom Gonzalo Caballero arrangerer en velgørenheds-tyrefægtning på Las Rozas den 23. marts. Herudover vil der også være en koncert.

Pengene fra projektet går ubeskåret til Hospital Niño Jesús i Madrid, som forsker i børnecancer.

Seneste artikler...