Bellingham meldes ude i 2 uger

Logo Realmadrid 010101

Jude Bellingham kom to gange galt afsted med sin ankel i gårsdagens storsejr over Girona, og i anden omgang slap englænderen desværre ikke med skrækken.

 

Således er meldingen, at Bellingham ventes ude i de næste to uger, og dermed er han helt sikkert ikke med tirsdag aften, når Real Madrid på udebane møder RB Leipzig i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League. Han ventes også at være ude i de kommende to ligakampe mod Rayo Vallecano ude og Sevilla hjemme, mens man håber at kunne give ham spilletid i kampen mod Valencia, inden Leipzig kommer på besøg på Bernabéu.

Real Madrid har været uden Bellingham i fem kampe i sæsonen, og her er det opmuntrende, at det er blevet til lutter sejre.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce