Sky: Bayern forventer Davies-exit

Et af de store transferemner denne sommer er Bayern Münchens canadiske venstre back, Alphonso Davies, som Real Madrid efter alt at dømme har et særdeles godt øje til.

Nu melder Florian Plettenberg, der skriver om Bayern München for bl.a. Sky, at der er nyt i sagen.

Bayern Münchens sportsdirektør, Christoph Freund, har i løbet af de seneste dage holdt et møde med Davies’ agent Nick Huoseh, hvor man diskuterede spillerens fremtid, som ifølge Plettenberg er mere åben end nogensinde før.

Han mener nemlig at vide, at den tyske storklub forventer, at Davies forlader klubben frem for at forlænge sin kontrakt, som løber til sommeren 2025.

I Real Madrid bliver det ikke et problem at nå til enighed om de personlige forhold, men man ønsker ikke at betale mere end €40-50 millioner til sommer. Om det så vil være nok, melder historien ikke noget om.

Seneste artikler...