Jesé Rodriguez’ frikøbsklausul på 50 mio. €
I dag skriver Marca, at Jesé Rodriguez inden længe får en ny frikøbsklausul tilføjet i sin kontrakt.
Frikøbsklausulen skulle ifølge avisen være på hele 50 mio. €, hvilket i fremtiden gør det svært for andre klubber at tilknytte det spanske stortalent.
Jesé har på det seneste fået sit store gennembrud i den spanske kongeklub. Han scorede således 4 mål i løbet af de sidste 10 dage i februar, hvilket har fået en lang række af storklubber i Europa til at holde et vågent øje med den 21-årige spanier.
På rygteplan meldes det, at Liverpool skulle være den største bejler til Jesé, men klubben skal altså op med den helt store pengepung, hvis den vil have spanieren til det nordengelske.
