Referat: Manchester City – Real Madrid 1 – 1 (4-5 efter straffespark), Champions League, kvartfinale 2. kamp

Det holdt hårdt og længe, men onsdag aften demonstrerede Real Madrid hårdt arbejde, professionalisme og koncentration i ypperste verdensklasse, da man først fik 1-1 på udebane imod Manchester City og senere spillede sig videre til semifinalerne efter straffesparkskonkurrence, hvor man endda lagde ud med at brænde det første spark.

Spillemæssigt var de første 45 minutter de klart bedste for Real Madrid. Kampbilledet lignede det fra første kamp, blot med Real Madrid en smule mere tilbagetrukket og afventende, så boldholderen for Manchester City altid fik masser af tid men til gengæld skulle komme i problemer, så snart han forsøgte at spille bolden videre. Og havde man frygtet Nachos tilstedeværelse, kunne man ånde lettet op. Nok kom Haaland højest i nogle luftdueller, og han ramte også overliggeren med et hovedstød, men i den direkte duel med Nacho var spanieren stærk kampen igennem.

Første halvlegs magiske moment skete i den anden ende af banen, hvor Real Madrid med simple midler scorede til 1-0 efter ti minutters spil. Carvajal høvlede en højder op ad banen, som Bellingham behandlede som et delikat guldæg ved først at pille bolden kælent til sig med en berøring væk fra sin direkte oppasser og dernæst tage en dribling udenom næste City-spiller. Han faldt Valverde, der fandt Vinícius i dybden uden at være offside grundet Walkers position i den anden ende af forsvaret. Da bolden blev spillet ind over, så Walker igen skidt ud i sin fejlvurdering af bolden, og det tillod Rodrygo efter to forsøg endnu engang at gøre det onde ved de blåblusede og score for anden kvartfinalekamp i træk.

I Real Madrids ende så det faretruende ud de par gange, hvor De Bruyne kom bag om Kroos og Mendy og var helt fri til at sparke indlægget ind foran, men Real Madrid slap med skrækken, og til sidst så Kroos heldigvis også ud til at have luret den. Real Madrid fik også et par chancer mere, når kontraangrebene rullede, men hverken Valverde, Carvajal eller Vinícius havde den sidste skarphed.

I slutningen af første halvleg fik Real Madrid sværere og sværere ved at holde på bolden, afstemme presset og i det hele taget sætte sit præg på kampen, og det blev kun værre i resten af opgøret. I anden halvleg sad City stort set på det hele, men modsat den første kamp fik de ikke lov at score to drømmemål fra kanten af feltet. Til gengæld kom de til et hav af hjørnespark, der gang på gang så ud til at blive farlige, uanset om de blev sparket ind tæt omkring Lunin, længere ud i feltet eller kort.

Det var dog ikke hjørnesparkene, der endelig skulle give City udligningen. Den kom derimod, efter de havde pillet Grealish op ad lommen på Carvajal og i stedet bragt Doku i spil. Belgieren lavede et flot indhop, og i det 75. minut fik han lov at afslutte mod mål, og desværre fik Rüdiger kun blokeret bolden direkte ud i fødderne på De Bruyne, der naturligvis tog imod gaven og sparkede bolden sikkert i kassen.

Det sidste kvarter af den ordinære spilletid samt den ekstra halv times spilletid kan samles under ét afsnit. City kørte bolden rundt uden de store chancer for Real Madrid. I ny og næ lignede det, at Real Madrid ville få muligheden for at kunne spille sig til en chance, men spillerne var simpelthen for trætte til at have det sidste overblik. Dog kom Rüdiger afsindigt tæt på, efter et indlæg fra Brahim dalede ned foran ham.

Heldigvis tog tyskeren revanche senere i kampen, for Real Madrid holdt stand frem til straffesparkskonkurrencen. Med holdets tvivlsomme straffesparksform i denne sæson in mente, var det ikke just beroligende, men på den anden side var hverken Rodrygo eller Joselu, der til sammen har brændt tre straffespark i sæsonen, på banen. Også Modric har brændt et i denne sæson, og kroaten gav også Real Madrid en svær start på straffesparkskonkurrencen ved at brænde endnu et forsøg, men heldigvis steppede Lunin op og holdt Real Madrid inde i ræset. Først læste han Bernardos Silvas forsøg som en åben pixibog ved blot at blive stående i midten af målet, og dernæst var det Kovacic’ tur til at blive snuppet af ukraineren, og derfor skulle Real Madrid blot sørge for at score på deres egne forsøg.

Og det gjorde man på usvigeligt sikker manér. Først var det Bellingham, der med en Cristiano Ronaldo’sk attitude sparkede bolden sikkert i kassen. Dernæst var det Vázquez’ tur til præcis som i straffesparkskonkurrencen i finalen i 2016 at lægge bolden kølet i nettet. Så traskede Nacho med anførerbindet på armen op til pletten og eksekverede sit forsøg til perfektion, inden Rüdiger sluttede ballet ved at sparke bolden helt ud i siden af nettet og samtidig Guardiola og co. ud af Champions League.

Kampens badebold: Den udgår naturligvis i denne omgang. Sikke en kraftpræstation fra samtlige Real Madrid-spillere.

Kampens spiller: Den kunne gå til Ancelotti, der modsat tidligere sæsoners store Champions League-aftener har ramt taktisk plet i disse to kampe mod Manchester City. Den kunne gå til Lunin for hans isnende kølighed i straffesparkskonkurrencen, til Rüdiger for hans enorme klasse over begge kampe eller til Bellingham for hans mange vigtige touches, store arbejde og evne til at begå sig som en fisk i vandet allerede nu på denne scene. Men den går til Valverde. Hvad skulle Real Madrid dog have gjort uden hans knaldhårde arbejde og dybdeløb? Han er decideret uundværlig i denne type kampe.

Perspektiver mod kommende kampe: Carvajal måtte udgå med en skade, og der skal formentlig generelt plejes nogle ømme ben de kommende dage. Men hellere det end at gå ind til El Clásico med den mavepuster og et bugnende lager af tudekiks, som Barcelona tilsyneladende har liggende. Så længe Real Madrid kan undgå et nederlag hjemme på Bernabéu, bør der ikke være nogen snak om ny spænding i LaLiga, og ved siden af er man nu favorit til at snuppe Champions League-trofæet også. Det kan blive en rigtig vild sæson, det her.