Madridista

 
 

Kroos: Vi troede hele tiden på det videre avancement

Det er meget sjældent, at følelserne løber af med Toni Kroos på grønsværen, men Real Madrids tyske midtbanegeneral lod sig i den grad rive med i jubelscenerne efter gårsdagens sejr over Manchester City. Helt forståeligt i øvrigt. 

Pressen fangede Kroos efter kampen, og tyskeren havde følgende refleksioner: 
- Vi er altid klar til at grave dybt. Det var en god indsats, kampen var hele tiden åben og vi havde hele tiden troen på det videre avancement. Det er dette holds karaktertræk. Nu skal vi møde Bayern, der slog et godt Arsenal-hold og de meget farlige. De kan ikke vinde ligaen, så de kan fokusere 100% på Champions League. Vi har El Clásico lige om hjørnet og det er faktisk det eneste, jeg tænker på. 

Om straffesparkskonkurrencen:
- Champions League er bare så vigtig for denne klub. Vi elsker denne turnering og det beviser vi igen i dag. Jeg led under straffesparkskonkurrencen, hvor jeg havde foretrukket at sparke fremfor at se til fra sidelinjen, da dette ofte er sværere. 

Om Real Madrids defensiv:
- Vi havde egentlig et ønske om at være på bolden noget mere for at få lidt pusterum, fordi det er udmattende hele tiden at løbe efter den, men de pressede højt på banen og mister man bolden, er de i stand til at score fem eller seks. 

Kroos spillede 79 minutter, inden Carlo Ancelotti skiftede ham ud i stedet for Luka Modric. 

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...