Madridista

 
 

Champions League-triumf var sejr nummer 300 for Kroos

Toni Kroos timede sin sidste kampe i karrieren således, at det også blev hans sejr nummer 300 for Real Madrid. De 300 sejre er kommet på 465 kampe, og undervejs er det blevet til 28 mål og 99 assists, heraf den ene i Champions League-finalen imod Dortmund.

De 300 sejre fordeler sig med 201 i LaLiga, 69 i Champions League, 11 i Copa del Rey, ni til VM for klubhold, syv i den Spanske Super Cup og tre i den Europæiske Super Cup. Kroos nåede ti år i Real Madrid, og på den tid vandt han i alt 23 trofæer.

Efter kampen udtalte han:
- Min intention var at stoppe således. Jeg har virkelig nydt den seneste uge med sådan en spektakulær atmosfære, men jeg var fokuseret på finalen. Vi ønskede at vinde denne kamp, og vi forberedte os til den i løbet af ugen. Første halvleg gik ikke godt, men det betød ikke noget, fordi dette hold altid fortsætter, og du er nødt til at score mål for at vinde. Jeg er så glad for stoppe sådan, og der er ingen bedre måde at gøre det på.

- Hvad jeg har oplevet i disse ti år har været uforglemmeligt, og der kommer til at være tidspunkter, hvor jeg savner det. Jeg har truffet denne beslutning, fordi jeg ønsker at leve et anderledes liv. Jeg kommer til at savne det, men jeg ønskede at stoppe på denne måde, og jeg er meget glad.

Seneste artikler...