Madridista

 
 

Bellingham kåret som sæsonens Real Madrid-spiller

Det spanske bryggeri Mahou kårer sæsonen igennem månedens Real Madrid-spiller, og efter at have fået samlet en del af de priser til sig har Jude Bellingham nu også modtaget prisen som sæsonens bedste Real Madrid-spiller.

 

Bellingham havde en forrygende debutsæson for Real Madrid med 23 mål og 13 assists på 42 kampe samt tre titler til følge i form af den Spanske Super Cup, LaLiga og Champions League.

Bellingham sagde ved modtagelsen af prisen:
- Jeg er virkelig stolt over at vinde den i mit første år. Jeg er meget glad og ekstremt taknemmelig over for fansene for at vælge mig. Jeg er meget glad for at være her og være en del af denne familie. Jeg håber, at de nød at se mig spille. Det har været et stort år. Ærlig talt elsker jeg hvert minut og hvert sekund, jeg er her. Det er svært at vælge ét ord eller én sætning, der kan beskrive det. Hver gang jeg går på banen føler jeg mig velsignet. Det er en ære at spille med disse spillere, dette hold.

Om sine bedste øjeblikke i sæsonen:
- Jeg har et par højdepunkter. Mit første mål imod Barcelona uden for feltet var virkelig et højdepunkt, fordi det fik os tilbage i kampen efter at have været ude af den. Jeg nød virkelig det mål. Jeg elsker også målet imod Napoli, dét med driblingerne.

Seneste artikler...