Madridista

 
 

Spansk presse: Real Madrid følger Espanyol-målmand

Ifølge spansk presse har Real Madrid kastet fangarmene ud efter Espanyols 23-årige målmand, Joan García.

Han har gennem flere år været regnet som fremtidens mand i målet, men i denne sæson fik han pludselig chancen, da Fernando Pacheco blev skadet og den har han grebet i en sådan grad, at han nu er at regne som førstemålmand i Espanyol.

Målmands-situationen i Real Madrid er usikker for reserverne efter Thibaut Courtois tilbagekomst fra den alvorlige korsbåndsskade, for belgieren er naturligvis urørlig som førstemålmand.

Men i Courtois skadesfravær har Lunin gjort det så godt, at der er begyndt at tikke tilbud ind fra andre klubber, som kan ende med at være for fristende og samtidig har man sendt Kepa retur til Chelsea efter endt lejeophold og det er her, at Joan García pludselig bliver et interessant emne.

Han er som nævnt blot 23 år og den 191 cm. høje målmand har samme egenskaber som Thibaut Courtois og kan erhverves for blot 20 millioner €.

Seneste artikler...