Hyundai vil lægge navn til Estadio Santiago Bernabéu
Ifølge Euromericas Sport Marketing har den sydkoreanske bilgigant, Hyundai, tilbudt sig som sponsor for Estadio Santiago Bernabéu og tilbuddet er bestemt værd at tage i betragtning.
Således menes det, at Hyundai er parate til at betale 150 millioner € for en kontrakt af fem års varighed og bilmærket samarbejder allerede med eksempelvis Iker Casillas og flere andre store spillere.
Real Madrid samarbejder i forvejen med store brands som Coca-Cola, Microsoft og Samsung og de to førstnævnte har angiveligt også afgivet bud på at lægge navn til Estadio Santiago Bernabéu, men foreløbig har ingen af dem opnået en aftale med Florentino Pérez, som arbejder på at opnå den absolut bedste aftale, som i mange år frem skal sikre indtægts-grundlaget for Real Madrid.
