Madridista

 
 

Ny brasiliansk skuffelse betyder Real Madrid-duel i Copa América

Logo Realmadrid 010101

Tirsdag nat gjorde Uruguay arbejdet færdigt i gruppespillet til Copa América og slog USA med 1-0, hvorfor man topper gruppen med maksimum point. Valverde spillede fuld tid med anførerbindet på armen, og han kan nu se frem til at møde sine brasilianske holdkammerater i kvartfinalen.

Det skyldes, at Brasilien i nat ikke formåede at slå Colombia, hvilket ellers var påkrævet, hvis man ville vinde gruppen. Det blev kun til en 1-1-uafgjort, og at dømme ud fra tallene fra kampen, fortsatte Real Madrid-brasilianerne ikke deres gode tendenser fra 4-1-sejren over Paraguay. Militão fortsætter med at vende tilbage i kampform med endnu en fuld kamp i centerforsvaret, og også Vinícius spillede kampen fra slut. Han fik dog allerede et gult kort i det syvende minut, og det betyder, at han er i karantæne imod Uruguay. Derudover lykkedes han ikke med en dribling og virker ikke til at have været ret meget med i opgøret.

Rodrygo startede også inde og spillede 73 minutter, og idét han ikke lykkedes med nogle af sine to dribleforsøg betyder det, at han ikke har afdriblet en mand på ti forsøg over de seneste tre kampe. Endrick kom vanen tro ind fra bænken, men først i det 86. minut, hvorfor han kun rørte bolden tre gange.

Kvartfinalen spilles natten til søndag klokken 3.

Log-på for at kommentere


mohbar svaret på emne: #1 2 uger 2 dage siden
​har sagt og bliver ved med at sige det. Rodrygo bør sælges. Han er ikke venstre kan specialist og duer desværre ikke andre steder. Og når han så i 3 kampe i streg ikke har vist noget så bliver han tydeligt frustreret ig tager den ene forkerte beslutninger efter den anden. 
DeLaRed svaret på emne: #2 2 uger 2 dage siden
"Rodrygo startede også inde og spillede 73 minutter, og idét han ikke lykkedes med nogle af sine to dribleforsøg betyder det, at han ikke har afdriblet en mand på ti forsøg over de seneste tre kampe."

Det vilde her er at han overhovedet har roert bolden 10 gange i over den periode ;-)

Seneste artikler...