Mbappé: Jeg vil give mit liv for denne klub
Efter Kylian Mbappé blev præsenteret på Bernabéu tidligere i dag, og Florentino Pérez havde budt ham velkommen, fik franskmanden selv ordet:
- Det er utroligt at være her. Jeg har i mange år sovet med drømmen om at spille for Real Madrid, og i dag er min drøm gået i opfyldelse. Jeg er så glad. Først og fremmest vil jeg takke klubbens præsident, Florentino Pérez, som har troet på mig fra den allerførste dag. Mange ting er sket, men jeg vil takke dig. Også til alle de mennesker, der har arbejdet for, at jeg kunne være her. Det var meget svært, men vi vandt. Jeg er endelig Real Madrid-spiller.
- Min familie er glad, og min mor græder. Det er en utrolig dag for mig. Lige siden jeg var lille, har jeg haft drømmen om at spille her. Siden jeg var lille, har jeg følt kærligheden og hengivenheden fra alle madridistas. Tak til alle. Min drøm nu er at leve op til denne klub, den bedste klub i verden. Jeg vil give mit liv for denne klub og dette emblem. Jeg er stolt af at tilhøre den klub, jeg har drømt om, og som er den største klub i fodboldhistorien.
- Jeg vil gerne sende en besked til børnene. Jeg var som jer, jeg havde en drøm, og i dag har jeg opfyldt den. Jeg vil give et råd, og det er, at med passion kan man opnå alt, hvad man vil. I dag er jeg her, og næste gang kan det være en af jer. Jeg er meget begejstret. Jeg taler meget, fordi det betyder meget at være her. Jeg er så glad. Én, to, tre – Hala Madrid!