Madridista

 
 

Officielt: Modric forlænger til 2025

Så blev det officielt: Luka Modric har forlænget sin kontrakt med Real Madrid i ét år, så den nu løber til sommeren 2025.

Modric kom fra Tottenham i 2012 kort før sin 27-års fødselsdag og har altså repræsenteret Los Blancos i 12 sæsoner. Et ophold, der har bragt ham højt på listen over de bedste spillere i Real Madrids historie og dén største af midtbanespillerne.

Med kontraktforlængelsen betyder det, at Modric officielt er Real Madrid-anfører i den kommende sæson og i øvrigt kommer til at lægge sig alene i spidsen på listen over flest vundne trofæer, hvis og når Real Madrid vinder sølvtøj. P.t. deles han om førstepladsen med Nacho på 26 trofæer. Kun en skade kan desuden forhindre ham i at blive den ældste markspiller nogensinde til at repræsentere Real Madrid i en officiel kamp.

Modric har spillet 534 kampe, scoret 39 mål og lagt op til 186. Han står i øvrigt på 178 kampe for landsholdet, som han endnu ikke har trukket sig tilbage fra.

Seneste artikler...