Madridista

 
 

Spansk presse: Real Madrid har kig på tidligere FC Midtjylland-spiller

Selv om Real Madrid som udgangspunkt ikke vil ud og købe en spiller til det centrale forsvar efter det mislykkede forsøg på at hente Leny Yoro, så holder man alligevel øje med, hvad der rører sig i de forskellige klubber.

Ifølge spansk presse skal Juni Calafat holde særligt øje med den tidligere FC Midtjylland-spiller, Ousmane Diomande, som nu spiller i portugisiske Sporting Lissabon.

Her spillede den 19-årige centrale forsvarer fra Elfenbenskysten sidste sæson 37 kampe for portugiserne og scorede 3 mål og lavede en enkelt assist.

Det store problem lige nu er dog, at Ousmane Diomande har kontrakt frem til 2027 og det vil givetvis koste over 50 millioner € at hente ham, hvilket er usandsynligt at man vil i den spanske hovedstad.

Seneste artikler...