Jesé færdig for sæsonen
Real Madrid sikrede sig i går en særdeles overbevisende samlet sejr på 9-2 over Schalke 04, men alligevel er det mere end svært at glæde sig over triumfen.
Der blev nemlig hældt malurt i bægeret med skaden til Jesé, som desværre er lige så alvorlig, som man kunne frygte.
Det unge stortalent, som har fået sit gennembrud i denne sæson har nemlig revet korsbåndet over og er dermed ude af spillet i minimum 6 måneder. Dermed mister han resten af denne sæson, samt optakten til den kommende sæson. Herefter venter der en lang genoptræning og der tales om, at Jesé først vil være klar til at komme i kamp omkring juletid.
¡¡¡Ánimo, Jesé!!!
