AS: Obrador skal på leje hos Deportivo La Coruña

Castilla-venstrebacken Rafael Obrador var med Real Madrids førsteholdstrup til pre-season i USA, men det ser ikke ud til, at han vender tilbage til Raúls mandskab.

I hvert fald melder AS, at han ser frem imod et lejemål til de tidligere spanske mestre fra Deportivo La Coruña, der befinder sig en række længere oppe, i den spanske andendivision.

Sportsavisen melder, at Obrador selv foretrækker galicerne, da også Espanyol, Las Palmas og Lazio skulle være interesserede. Lejemålet kommer til at være uden købsoption, og dermed vender Obrador tilbage i sommeren 2025, hvor han vil have ét år tilbage på sin kontrakt.

Seneste artikler...