Benzema klar til El Clásico
Godt nyt for Carlo Ancelotti og Real Madrid.
Karim Benzema trænede i dag med i fuldt omfang og han er dermed klar til søndagens El Clásico mod Barcelona.
Den franske angriber blev ellers meldt særdeles tvivlsom efter sit uheldige sammenstød med Cristiano Ronaldo i forgangne weekends kamp mod Málaga, hvor han måtte forlade banen efter en halv times spil.
Dermed kan Barcelona-forsvaret forberede sig på at stå over for Europas måske farligste angrebs-trio, den såkaldte BBC, bestående af Benzema, Bale og Cristiano Ronaldo.
