Vinícius afviser Saudi Arabien: Jeg vil blive her i lang tid

For nogle uger siden blev Vinícius Junior rygtet til Saudi Arabien, som lokkede med store penge.

Det er også det eneste, man kan lokke med i olie-staten, men for verdens bedste spiller i verdens bedste klub er det naturligvis hamrende uinteressant og i et interview med CNN, bekræfter brasilianeren da også, at han ikke har intentioner af nogen art om at forlade Real Madrid:

- Jeg har altid drømt om at spille i Real Madrid og derfor nyder jeg hvert øjeblik, som var det mit sidste. Alle ønsker at vinde med planetens bedste klub, at kunne spille med de bedste og at kunne score så mange mål i så mange finaler og hjælpe så meget…….Jeg er kun 24 år og jeg ønsker at fortsætte her i lang tid og lave historie med dette store hold, som jeg spiller for i dag. Det er ikke alle i verden, der har den mulighed, derfor vil jeg nyde hvert øjeblik i denne trøje.

Vinícius Junior har kontrakt med Real Madrid frem til 2027, men parterne arbejder allerede nu på en forlængelse af aftalen.

Seneste artikler...