Officielt: Lunin underskriver ny 6-årig kontrakt
Med den store tvivl sommeren over med Andryi Lunins fremtid er det kommet som lidt af en overraskelse, at den 25-årige ukrainske reservemålmand fredag forlængede sin kontrakt med Real Madrid med hele seks år, så den nu løber frem til 2030.
Lunin ankom som 19-årig til Real Madrid i 2018 og har siden haft to skuffende lejeophold hos Leganés og Real Valladolid samt et mere vellykket et af slagsen på et halvt år og en række længere nede i det spanske fodboldsystem hos Oviedo.
Det sidste lejemål sluttede i 2020, og siden har han været reservekeeper hos Real Madrid, hvor det er blevet til ti trofæer i form af to Champions League-titler, ét klub-VM, to Europæiske Super Cups, to spanske mesterskaber, én Copa del Rey og to Spanske Super Cups.
I alt har han spillet 48 kampe for Real Madrid, hvoraf klart størstedelen kom i sidste sæson, hvor han vandt målmandsduellen mod Kepa i Thibuat Courtois’ korsbåndsskadesfravær.