Spansk dommer-komité indberetter Ramos og Cristiano Ronaldo

Den spanske Dommer-komité CTA har indberettet Cristiano Ronaldo og Sergio Ramos for deres kritiske udtalelser mod dommer Undiano Mallenco efter El Clásico-opgøret i går.

Her var de begge ude med riven efter Mallenco, som de mente havde en afgørende betydning for det endelige udfald. Blandt andet sagde Sergio Ramos:

- Det var et El Clásico-opgør med stor spænding og der er ingen grund til at undskylde ham, men det er altid en tilfældighed, at der er en hovedperson. Jeg forventer, at Undiano ikke dømmer os mere i denne sæson. Han var ramt af nerver og de som skal træffe beslutningen, skal træffe den nu. Og så skal de tillade os at kæmpe med om titlerne.

Cristiano Ronaldo sagde efter kampen følgende:

- I en kamp som Real Madrid-Barcelona skal der være en dommer, som har niveauet til det. Hvis vi analyserer kampen fuldstændig er der mange fejl i en enkelt kamp og det får en til at tænke. Dommeren var helt bleg, det forstår jeg ikke.

Cristiano Ronaldo erkendte ved samme lejlighed, at det straffespark, som han selv blev tilkendt, måske var begået uden for feltet.

Seneste artikler...