Madridista

 
 

Endrick blev yngste Real Madrid-målscorer nogensinde i Champions League

Endrick tog lidt af et gamble, da han sent i kampen imod Stuttgart valgte at sparke på mål med den ene målglubske verdensstjerne efter den anden farende om ørerne på ham, men bolden strøg i kassen, og den unge brasilianer står nu på to træffere i sæsonen.

Denne var dog den første i Champions League – i øvrigt i hans første kamp i turneringen – og den gjorde ham samtidig til den yngste Real Madrid-spiller nogensinde til at score i Champions League, nemlig i en alder af 18 år og 58 dage. Rául satte den hidtidige rekord i 1995 i en alder af 18 år og 113 dage.

Endrick sagde selv om bedriften:
- Jeg er meget glad for min debut og mit første mål i Champions League i min karriere. Jeg tror, jeg var en af de yngste til at score i ligaen, og også i dag, men det er lige meget. Det vigtigste er at hjælpe holdet.

- Jeg kom på banen og spillede til højre, og i min første sekvens spillede jeg Vinícius i dybden, men han scorede ikke. Og i min anden sekvens havde jeg både Mbappé og Vinícius, men den bedste mulighed var at afslutte. Da jeg skulle til at komme på banen, sagde Rüdiger til mig, at jeg skulle være klar til at score. Hele holdet er glad for den første sejr i Champions League, og det er en fornøjelse at være en del af denne gruppe.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...