Afslag på Ramos-anke - men fortsat håb
Real Madrid har her til eftermiddag fået afslag på deres anke over Sergio Ramos´ udvisning i søndagens El Clásico mod Barcelona.
Derfor har man straks anket dommen videre til den spanske sports-domstol, TAD, hvor man håber at få medhold eller i bedste fald at få udskudt karantænen.
Fem af de otte medlemmer i TAD mødtes kl. 16.00 for at afgøre sagen og såfremt Real Madrid får udskudt karantænen, risikerer man at der går 2-3 uger, inden der kan træffes endelig afgørelse i sagen.
Sergio Ramos er rejst med Real Madrid-truppen til Sevilla, hvor man nu venter på afgørelsen.
Madridista.dk følger naturligvis sagen.
