Real Madrid atter med i LFP-samarbejde
Efter flere års fravær er Real Madrid tilbage som medlem i LFP-samarbejdet.
Det krævede to klubbers anbefaling at vende tilbage til foreningen, som ledes af Florentino Pérez´ fjende nr. 1, Javier Tebas, og den anbefaling har man fået fra Valladolid og Real Sociedad.
Real Madrids ”krig” med LFP og Javier Tebas er velkendt og kredser især om spørgsmålet om en ny europæisk Superliga, men også om TV-rettigheder i spansk fodbold og fordelingen af penge og nu sidder man altså igen med omkring bordet, når disse emner diskuteres.